Author: Morten Bonde Pedersen
Date: January 18, 2007
Source: Politiken - not available online

---

Hoeflig afstandtagen var den typiske reaktion, da kunstneren Jens Galschiot i gaar rejste sin skulptur ’In the name of God’ i Kenyas hovedstad,

En gravid teenagepige, der haenger paa et kors, er en mildt sagt opsigtsvaekkende kombination i Kenya, et land hvor de fleste indbyggere sidder paa kirkebaenkene omtrent hver soendag..

Der gik da heller ikke to minuttter, foer den danske kunstner Jens Galschiot blev moedt med skeptiske spoergsmaal, da han i gaar rejste sin skulptur ’In the name of God’ i landets hovedstad, Nairobi.

Skulpturen af en gravid pige i bronze, naglet til et traekors er ment som en protest mod den katolske kirke og Bush-administrationens sundhedskampagner i den tredje verden. Kampagner, som ikke inkluderer oplysning om brug af praevention.

To midaldrende herrer, Geoffrey Konceki og Tom Njiriri, var de foerste nysgerrige, som maatte se naemere paa det meterhoeje krucifiks i gaar eftermiddag. De naermede sig fra bagsiden og blev overraskede, da de saa teenagepigen, der haenger med hovedet paa skraa.

”Det er jo ikke Jesus,” udbroed Geoffrey Konceki, der undervejs hen mod skulturen havde diskuteret med sin kollega, hvad meningen med det store krucifiks mon kunne vaere.

”Da jeg saa korset troede jeg, at omraadet her maaske skulle bruges til at samles til boen,” forklarede Tom Njiriri og pegede rundt paa den lille forhoejning, hvor korset er rejst.

’In the name of God’ staar ved hovedindgangen til Kenyas meagtige nationalstadion, Kasarani, i udkanten af hovedstaden Nairobi.

Her forventes op mod 100.000 aktivister fra hele verden at samles i fem dage fra paa loerdag til verdens stoerste politiske graesrodsbegivenhed, det aarligt tilbagevendende World Social Forum. Kunstprojektet er foldet ud netop her, fordi Jens Galschiot oensker at bidrage til den politiske debat, der vil finde sted blandt aktivisterne.

”Jeg ser World Social Forum som et kaempe chatroom, hvor en masse mennesker med en saerlig interesse moedes for at diskutere med hinanden. De graesroaedder, som kommer her, kaemper alle for en bedre verden, selvom det er paa vidt forskellige maader. Jeg mener, vi med vores budskab bidrager til den debat,” forklarer han.

For de kenyanere, som i gaar tog skulpturen i oejesyn, mens Politiken var til stede, stod den religioese symbolik dog staerkere end det bagvedliggende politiske budskab.

Som en af dem, Alfred Ashiona, forklarede:

”Jeg kender kun en i verden, som er blevet korsfaestst, og det er Jesus. Jeg tror, at mange vil have svaert ved at se, at der er et politisk budskab bag statuen. De fleste vil se den som en religioes provokation. Det vil ihvertfald kraeve mange forklaringer at faa folk til at forstaa, at det i virkeligheden handler om seksualoplysning.”

I kunstnerens naervaer var Alfred Ashiona for hoeflig til at udtrykke sin direkte mening om kunstprojektet. I stedet smilede han hoefligt og sagde, at han gerne ville have lidt tid til at taenke over det.

Undtagelsen blandt de kenyanere, som Politiken talte med i gaar, var Peter Okoyo. Han deler ideen bag projektet til en grad, saa han har meldt sig som frivillig. I gaar hjalp blandt andet med at bakse korset paa hoejkant.

Peter Okoyo har sine personlige grunde til at bakke op om Jens Galschiots projekt:

” Jeg er fra en landsby i det vestlige Kenya, hvor den katolske kirke staar staerk. Det har blandt andet betydet, at to af mine soestre blev gravide i en ung alder, fordi de ikke kendte til praevention.”

Han tilfoejede, at samme uvidenhed siden har foert til, at begge soestre i dag er HIV-positive.

”For mig er det vigtigt at man faar besked om muligheden for at beskytte sig med praevention, uanset hvilken kirke man tilhoerer.”

Peter Okoyo berettede, at han med en vis succes har formidlet budskabet bag skulpturen til folk i sin landsby:

”Jeg forklarede det blandt andet til min svigermor, som er staerk i den katolske tro. Hun forstod ikke umiddelbart meningen. For hende er korset helligt, et symbol paa alt godt. Hun kunne ikke acceptere, at korset skal bruges til at bringe et negativt budskab ud. Men det lykkedes mig alligevel at forklare hende, at kunstneren har et budskab. Det kunne hun godt forstaa, selvom hun ikke var enig.”

Selvom der er kenyanere som Peter Okoyo, var der blandt de forbipasserende i gaar enighed om, at kunstprojektet vil affoede voldsomme protester, naar tusindvis af mennesker de kommende dage vil passere forbi paa vej mod stadion.

Ikke mindst fordi, der blandt de graesrodsorganisationer, som deltager i World Social Forum, er mange religioese grupper, blandt dem en del katolske.

Af samme grund skabte det ogsaa debat internt blandt arrangoererne af World Social Forum, da Galschioet og gruppen bag kunstprojektet soegte om tilladelse til at opstille ved stadion. Ikke alle i organsationskomiteen syntes, at det var en god ide at invitere et potentielt  skadeligt projekt indenfor.

Forudsigelsen om, at den gravide teenager vil udloese voldsomme reaktioner, baade fra graesrodsbevaegelser og fra landets overvejende katolske magtelite, har Jens Galschiot hoert adskillige gange.

”Saadan er reaktionen. Alle siger, der nok skal blive ballade, men ingen har endnu lavet ballade,” fortaeller han.
Skulle der opstaa kontroverser, er han afklaret med, hvor stejlt han vil staa paa at faa sit budskab ud.

”Jeg har aldrig pakket et kunstvaerk sammen, selvom jeg da har moedt modstand og er blevet modarbejdet, naar jeg har opstillet skulpturer rundt i verden. Men omvendt vil jeg hellere traekke mig end fremtvinge en voldelig reaktion. Hvis politiet kommer og siger, at det er ulovligt, at jeg opstiller her, saa pakker jeg sammen. Saa maa vi tage diskussionen i retten. Det er lige saa fint. Det er jo ikke en kunstudstilling, hvor vaerket er i centrum. Det vigtigste er budskabet, historien bag.”