You are here: Home Non-English articles Hvad efter Social Forum 2007?
Document Actions

Hvad efter Social Forum 2007?

Author: Niels Johan Juhl-Nielsen, Activist - Mellemfolkeligt Samvirke
Date: February 28 2007
Source:
U-landsnyt http://www.u-landsnyt.dk/nyheder.asp?ID=11476


Der er blevet diskuteret, hvorvidt World Social Forum 2007 med sine 60-80.000 deltagere i Nairobi kan vurderes som en succes. Det var nemlig blot halvdelen af det antal deltagere, man havde håbet på ville møde frem, første gang WSF kom til Afrika.

Siden det første World Social Forum i 2001 har tanken om Sociale Fora bredt sig. Ikke blot har vi nu haft World Social Forum i såvel Sydamerika (Porto Alegre) i Asien (Mumbai) og nu også i Afrika.

Vi har haft et polycentrisk World Social Forum (Pakistan, Mali og Venuzuela) og vi har haft regionale Social Forum, f.eks. Afrikas, Asiens og Europæisk Social Forum. Men vi har også nationale og lokale Social Forum (Norges Sociale Forum, Danmarks Sociale Forum, Göteborgs Sociale Forum osv).

Det vigtigste ved dette års World Social Forum var, at det fandt sted i Afrika og at det lykkedes at bevare det sociale forum som et ”open space” samtidig med, at det på sidstedagen blev muligt at danne eller videreudvikle netværk.

Mellemfolkeligt Samvirke benyttede sig af det med kampagnen ”Democracy – a way of life” og det gjorde Alternativ G8-netværket, der ville mobilisere afrikanske aktivister og organisationer til også at tage del.

Den internationale Komité besluttede, mens de mange deltagere tog hjem, at det næste WSF skal finde sted i 2009 og at 2008 kan organiseres som lokale social fora – i overensstemmelse med hele WSF ideen – i den samme periode i januar som World Economic Forum-netværket mødes i Davos i Schweiz.

Mens der synes at være en tendens til, at enkelte internationale NGOer ikke kan modstå invitationer til at deltage i sessionerne i Davos, tilslutter stadig nye lande sig ideen om de sociale fora.

Repræsentanter fra Kinas NGOer deltog i dette års WSF og fra USA var mødt en bred vifte af græsrodsorganisationer, der er i gang med at forberede Social Forum i Atlanta i juli.

Men uagtet at ideen om Sociale Fora således må siges at have slået an, føres der en lidenskabelig debat om, i hvilken retning de sociale fora skal udvikle sig.

2 poler har vist sig i debatten. Én der ønsker at omdanne Social Forum til en bevægelse, der ikke blot har et årligt træf, men bliver en ny bevægelse i det politisk landskab.

En anden pol ønsker at fastholde ideen om et ”open space”, hvor græsrodsbevægelser, studiegrupper, NGOer m.fl. inviterer til en bred manifestation af mangfoldighed, der viser at en anden verden er mulig. Og gerne som øvelser ude i provinsbyerne.

Næste Danmarks Sociale Forum finder sted den 28.-30. september i Kulturstaldene i København

Niels Johan Juhl-Nielsen har e-mail njohan@juhl-nielsen.dk
Indlægget er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk