Author: Christian Friis Bach, DanChurch Aid
Date: January 23, 2007
Source: friisbach.dk http://www.friisbach.dk/index.php?&id=189&backPID=189&cHash=4cdace16e0&tt_news=468

---

En lille tæt mand fra Uganda råber højt i den ene ende af lokalet. ”De tog os som slaver, de tog vores mineraler, vores olie, vores ressourcer. Deres vækst og velstand er vores vækst og velstand. Men vi kan selv. Vi kan blive stærke og uafhængige, hvis vi vil. Og hvis bare vi får lov”.

Jeg er til debat om 2015 målene på Verdens Sociale Forum i Nairobi. Hele verden er til stede oppe på anden sal på det store stadion. Vi sidder på et afskærmet stykke af tribunen under en hvid presenning.

En indisk kvinde i traditionel klædedragt giver ham ret: ”Ja - vi skal ikke fokusere på 2015-målene, men på de strukturer, der udbytter os”. Folk rykker venligt sammen, så jeg kan få en siddeplads i stedet for at sidde på trappen. Der er vel omkring 150 deltagere til stede, men mange går ud og ind.

Den næste er en kvinde fra Italien i en orange skjorte, der fortæller, at hun sidder i parlamentet for kommunisterne, men undskyldende tilføjer, at hun skam også er en NGO. Hun fokuserer på alle de ressourcer, der bruges på krig. ”Dem skal vi bruge på udvikling”. Og hun fortsætter med at skælde ud på landbrugspolitikken i de rige lande og på gældsproblemerne. Hun går dog ikke så godt igennem og overdøves af musikken fra en teatertrup, der optræder på niveauet nede under. Manden ved siden af mig falder i søvn.

Den afrikanske ordstyrer forsøger at få gang i den igen, og råber ”Another world..” Enkelte svarer ”…is possible”. Det er ikke imponerende. En ældre mand med en kasket, der antyder, at han er fra Pakistan, tager over og skriger højt med en hæs stemme: ”Another world…” Denne gang er der lidt mere respons…”is possible”.

Nu kommer en gammel mand fra Kenya med meget få tænder i munden op af plasticsædet. ”Vi dør. Vi sulter. De må sende flere penge. Vi sidder på en tidsindstillet bombe,” råber han og får klapsalver.

En ung, smuk amerikansk kvinde med rødt hår afløser ham. Det er tydeligt, at hun er lidt beklemt ved situationen. USA er ikke det mest populære land her på Verdens Sociale Forum. ”Vores regering gør kun noget, hvis vælgerne i USA kræver det,” siger hun. ”Kun ved at overbevise vælgerne når vi 2015 målene. Vi skal ud i skolerne, i byerne, i kirkerne,” fortsætter hun og slutter med at invitere alle til at samarbejde. Det får hun også klapsalver for.

Nu bliver en biskop fra Zambia introduceret. Han starter med at sige ”lad os bede”, men smiler bredt. Folk griner. Han mener ikke overraskende, at vi skal bruge kirkerne og moskeerne. Det går lidt langsomt i starten. Manden ved siden af mig falder i søvn igen. Men så kommer han op i tempo og styrke. ”Kæmp ikke mod nogens tro. Så fejler I. Alle religioner har en plads for de fattige. Alle religioner vil hjælpe de fattige. Angrib ikke deres autoriteter – Jesus, Mohammed – så taber du dem.” Det lyder næsten som en kommentar til de danske karikatur-tegninger. ”Der står i biblen, at retfærdigheden skal flyde som en flod,” slutter han.

Det med at bruge kirkerne og moskeerne er en ung mand fra Nigeria ikke helt enig i. Han fortæller, at de muslimske ledere i det nordlige Nigeria har afvist deres kampagne for ligestilling, fordi ”ligestilling var imod deres religion”. Han vil i stedet bruge de unge og deres ledere til at kæmpe for 2015-målene.

Det er en fascinerende debat. Og hele verden er med.

Så rejser en stor muslimsk kvinde fra Somalia sig. Hun er sort og også klædt helt i sort med slør for det meste af ansigtet. Indtil nu har hun siddet stille med ansigtet gemt bag en række brochurer. Hun starter med at sige, at der ikke må tages billeder af hende. Kameraerne var ellers alle på vej op.

”Mange tror, at Islam undertrykker kvinder, men de tager fejl,” siger hun. ”I Islam har en kvinde ret til alting: Tøj, mad, uddannelse. Men mænd og kvinder er forskellige,” fortsætter hun. Her bliver hun afbrudt, da en fotograf forsøger sig. ”Ingen billeder” gentager hun. ”Hvorfor skabte Gud moderen? For at hun kan tage sig af børnene. Går jeg som moder bare på arbejde for at tjene 5000 dollar, så får mit barn ikke god mad, og det kommer i dårligt selskab. Så hjælper de 5000 dollar ikke. Kvinders første ansvar er at tage sig af børn og hjem,” understreger hun. Mange klapper – hun virker som en stærk kvinde – men flere ser lidt forvirrede ud.

Ordstyreren virker også forvirret. Han begynder at råbe ”La lucha…” og enkelte svarer ”…continua”. Kampen fortsætter! Og igen: ”La lucha…” denne gang er flere med…”continua.”

Til sidst går en af de professionelle NGOere op på podiet. En sort mand fra Sydafrika. Han holder en lang og nærmest prædikant-agtig tale, og slutter med ordene: ”Tal for de fattige og få dem til at tale for sig selv. Nok er nok. Vi skal organisere vreden. Udnyttelsen skal koste – ellers betyder den ingenting for dem, der udnytter. Vi skal kæmpe kampen nu”.