You are here: Home Non-English articles Verdens Social Forum beslutter talrige globale aktionsdage
Document Actions

Verdens Social Forum beslutter talrige globale aktionsdage

Author: IndyMedia
Date: January 26, 2007
Source:
Indymedia.dk http://www.indymedia.dk/article/825


Verdens Social Forum i Kenya sluttede i går, torsdag, d. 25. januar 07, med en stor demonstration gennem byens centrum. Flere tusinde deltog i demonstrationen.

Der blev vedtaget en række global koordinerede aktionsdage og kampagner mod krig og udbytning. De vigtigste mobiliserings-highlights:

- En international antikrigskampagne den 20 marts 2007, der vender sig specielt mod USAs krig i Irak.
- En aktions – og oplysningskampagne på global plan, fra den 14.oktober til den 21.oktober 07, der kræver betingelsesløs gældssletning.
- Globale aktionsdage i forbindelse med næste verdens økonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

De sociale bevægelsers erklæring

Delegationerne fra verdens sociale bevægelser blev ved en stor forsamling på VSF enige om, at præsentere en fælles erklæring. Øverst stod kritikken af den tiltagende kommercialisering af Verdens Sociale Forum. Stor tilslutning fik nogle aktivister fra det sydafrikanske anti-privatiseringsforum, som havde besat en Catering-Service og fordelte maden til børnene i kvartéret omkring VSFs konferencebygninger. Dermed protesterede de også mod den relative eksklusivitet, som de forholdsvis høje deltagergebyrer resulterer i i forhold til den lokale befolknings minimale indtægter: ” World Social Forum må være et åbent rum for alle. Ligegyldigt om man kan betale for ens deltagelse eller ej”, – lød aktivisternes kritik.

Erklæringen opfordrede til enhed i de sociale bevægelser i Asien, Latinamerika og Afrika. I denne sammenhæng blev NGO`ernes rolle (Non-Governement- Organisations) stærk kritiseret. Mange aktivister mente, at ” talrige NGOere fungerer som neoliberalismens allierede fra neden”.

På mange møder og konferencer dominerede NGOerne og drejede temaerne til deres fordel. Derudover kritiserede de sociale bevægelsers erklæring tilstedeværelse af organisationer, som de facto arbejder imod kvindernes rettigheder og retten til fri seksuel orientering. Erklæringen afsluttede med at støtte den venstredrejede proces i dele af Latinamerika, hvor en permanent kamp fra de sociale bevægelser side, har resulteret i venstreorienterede kapitalisme-kritiske regeringer.

”Stop EPA!”: Modstand mod frihandelsaftalen mellem EU og de afrikanske lande

Det dominerende tema ved dette 7. Verdens Sociale Forum var modstanden mod frihandelsaftalen mellem EU og Afrika. Allerede i mandags demonstrerede mere end 1000 VSF-deltagere til EU-repræsentationen i Nairobi imod de planlagte regionale økonomiske handelsaftaler EAP ( ”Regional Economic Partnership Agreements”). I disse forhandlinger presser EU på for liberalisering af investitionsrammerne og konkurrencebetingelserne. EU presser de afrikanske regeringer til et neoliberalistisk koncept med privatisering af al fremtidig offentlig service. I centrum af kritikken står partnernes ulige vilkår og de sydlige afrikanske staters afhængighed af EUs udviklingshjælp. En ”Stop-EPA” – kampagnen kræver beskyttelse af regionale og lokale markeder. På de planlagte aktionsdage Den 19.april 07 vil der blive organiseret demonstrationer mod først og fremmest mod de tyske ambassader i det sydlige Afrika, stedfortrædende for EUs imperialistiske handelspolitik.

Aktionsdage for retten til en bolig

På et kæmpe stort VSF-forum blev der også lagt planer for kommende aktionsdage mod tvangsrømning og spekulation med boliger og for at gøre retten til en bolig til en elementær menneskeret. Således er der konkret planlagt demonstrationer i en del afrikanske lande på årsdagen for Zimbabwes regerings tvangsrømning af flere hundrede slumboliger i Harare.

” African Water Network”: Internationale aktionsdage imod privatiseringen af jordens vandressourcer

Ligelede blev der taget initiativ til decentrale aktionsdage mod privatiseringen af vandressourcerne. Næste år er der planlagt en international koordinationskonfernce i Porto Alegre for vedvarende globale kampagner imod regeringernes neoliberalistiske vandprivatiseringer. I Nairobi har sociale bevægelser og arbejderne i vandbranchen dannet et ” African Water Network”.

Indtil videre er det uklart, hvor det 8. Verdens Social Forum i 2009 vil finde sted.